Ensom Valdes: Ville nogen have lagt mærke til, hvis jeg slog hovedet?

Ensom Valdes: Ville nogen have lagt mærke til, hvis jeg slog hovedet?

813
0
DEL

Det er vist ikke nogen hemmelighed, at Victor Valdes’ ophold i Manchester United ikke var nogen udpræget succes. I et interview åbner den tidligere spanske landsholdsmålmand op for, hvor ensom han følte sig på de britiske øer.

Da Valdes i januar 2015 valgte at skrive under med The Red Devils, havde han med al sandsynlighed ikke regnet med, at han skulle ned og tørne ud for U21-holdet. Efter et mareridtsår på Old Trafford er Manchester United nu et overstået kapitel for den aldrende keeper, der underskrev en seks måneder lang lejeaftale med Standard Liege i sidste måned.

Nu åbner den tidligere Barcelona-målmand op for den store ensomhed, han følte i de 12 måneder han var i van Gaals fold. Valdes beretter om, at selv ikke engang drastiske midler ville gøre ham bemærket.

– Hvad nu hvis jeg slog mit hoved på stolpen og besvimede for så at sluge min tunge?, havde den frustreret keeper spurgt sin målmandstræner, Alan Fettis, om hvortil han svarede:

– Jeg har min telefon i lommen, og jeg ville ringe til nogen, der kunne hjælpe.

Ikke desto mindre kom den 34-årige sidste skanse mellem stængerne frem til den konklusion, at han følte sig alene, forklarede han i et interview til El Pais.

Spanieren understreger dog, at han ikke er bitter over van Gaals behandling af ham i United. Han er tværtimod taknemlig for alt det, han har gjort for Valdes’ karriere.

– Han gav mig min første startplads hos Barcelona, og derefter tog han mig til sig i en tid, hvor ingen andre ville have mig, og han gav mig tid til at komme mig over min knæskade.

– Jeg vil altid være taknemlig. Hvis det ikke var for ham, ville jeg ikke være her, slutter Valdes.

INGEN KOMMENTARER