Fansene har talt: Zidane foretrækkes frem for Mourinho

Fansene har talt: Zidane foretrækkes frem for Mourinho

838
0
DEL

Det spanske medie, Marca.com, har begået en undersøgelse, hvor spørgsmålet var, hvorvidt fansene kunne tænke sig Zinedine Zidane eller Jose Mourinho, hvis Benitez altså blev fyret i dag.

Zidane har været i Real Madrid gennem en lang periode. Først som spiller og siden som medlem af personalet. Mourinho har også været i klubben før, dog kun som træner. Om loyalitet overfor en mand, der er et sandt klub-ikon i den spanske hovedstad har haft indflydelse på svaret, kan ingen give svar på. Hvorom alting er, så har fansene svaret, at de foretrækker Zidane frem for Mourinho.

53 % af de mere end 64.000 adspurgte sagde således, at Zidane ville være deres foretrukne valg i den pågældende situation. 31 % af stemmerne tilfaldt den tidligere Real Madrid-træner, Jose Mourinho, der altså sniger sig ind på en andenplads. Tredjepladsen bliver også besat af en mand, der allerede er inde i varmen hos Kongeklubben, nemlig koordinatoren for deres talent-system, Victor Fernandez, der løb med 16 % af stemmerne.

Over halvdelen af alle de adspurgte mener altså, at den nuværende Real Madrid Castilla-træner er klar til at tage et skridt opad og dermed blive træner for førsteholdet. Zidane har også en særlig historie med Real Madrid. Det var den sidste klub han spillede i, som aktiv fodboldspiller. Det var derudover den første klub, hvor han fik erfaring som træner. I sæsonen 2013/14, der var den første sæson efter Jose Mourinhos afgang, var han således assistenttræner for førsteholdet. Siden da har han været cheftræner for Real Madrid Castilla.

INGEN KOMMENTARER