FCK henter svensk midtstopper i Gent

FCK henter svensk midtstopper i Gent

1179
0
DEL

F.C. København har hentet svenske forsvarsspiller Erik Johansson i Gent. Det bekræfter klubben selv. 

For kort tid siden blev salget af Daniel Amartey offentliggjort, og nu er F.C. København så ude med en ny pressemeddelelse efter ageren på transfermarkedet.

Således bekræfter de danske vicemestre, at man har erhvet sig den svenske landsholdsspiller Erik Johansson, der kommer til fra belgiske Gent.

– Erik er en bundsolid centerforsvarer med erfaring fra international klub og landsholdsfodbold. Han er lige nu førstevalg på det svenske landshold på sin position og har vist, at han kan håndtere vanskelige opgaver, selv når han er ude af kampform, som han for nyligt viste det i de to EM-playoff-kampe mod Danmark, siger Ståle Solbakken til klubbens hjemmeside.

– Ser man på truppen efter salget af Amartey og kontraktsituationen generelt, så er vi nu dækket godt ind både på kort og langt sigt. Erik har en god alder i forhold til resten af truppen og vi er sikre på, at han fortsætter den lange flotte tradition for dygtige skandinaviske stoppere i F.C. København, fortsætter FCK-manageren.

F.C. København meddeler endvidere, at den 27-årige forsvarsspiller er blevet tildelt en kontrakt, der strækker sig frem til sommeren 2020.

Erik Johansson nåede blot at være i Gent en halv sæson. Inden da tørnede han ud for den svenske storklub Malmö FF.

INGEN KOMMENTARER