Newcastles Moussa Sissoko er en ombejlet herre. Især Serie A-klubben Napoli har udvist interesse. Nu tager Newcastle selv affære med et prisskilt, der lyder på 27 millioner engelske pund, hvilket i runde tal svarer til 264 millioner danske kroner.
Den franske midtbanespiller længe været sat i forbindelse med klubber udenfor Englands grænser, men har indtil videre været loyal overfor Newcastle på trods af de problemer, der i den seneste tid har plaget Premier League-klubben.
Ifølge den franske avis L’Equipe, så er førerholdet i Serie A, Napoli, det sidste af en lang række klubber, der vil lokke Sissoko væk fra St. James’ Park, men en transfer i denne måned virker dog endnu usandsynlig.
Avisen påstår, at Newcastle har sat førnævnte prisskilt på Sissoko mens hovedpersonen selv gerne vil blive i Premier League. Han kæmper også for at sikre sig en plads på det franske landshold, der er værter ved EM 2016.
Napoli overvejer eftersigende om de skal smide de mange millioner efter Sissoko nu eller om de skal vente på en bedre handel til sommer.








