FCM-matchvinder tilfreds med jokerrolle

FCM-matchvinder tilfreds med jokerrolle

684
0
DEL

Den 201 centimeter høje matchvinder, Paul Onuachu, bliver ikke skuffet, hvis han får en jokerrolle i aftenens Europa League opgør.

Den nigerianske angriber blev skiftet ind mod Manchester United i sidste uge, og han blev matchvinder, da han sparkede bolden ind bag Sergio Romero.

Paul Onuachu håber, at hans gode præstation har givet ham en plads i startelleveren, men han er også tilfreds med mindre.

– Jeg bliver ikke skuffet, hvis jeg ikke starter inde, for alle har gjort det godt til træning. Men jeg håber at komme på banen, siger nigerianeren.

– Generelt gør alle det godt på holdet, så det er op til træneren at bestemme, hvem der starter. Det handler om at yde sit bedste til holdet, uanset om man starter inde eller bliver skiftet ind, fortsætter Paul Onuachu.

Den tårnhøje angriber er en ydmyg ung herre, og spørger man ind til hans egen præstation i sidste uge, så snakker han hellere om holdet i helhed.

– Jeg har haft meget selvtillid efter målet, men det har de andre også oven på den præstation, vi leverede. Så selvtilliden er stor på holdet, siger Onuachu.

Senest var det sidste års Superliga-topscorer Martin Pusic, der startede på toppen hos ulvene. Paul Onuachu er både oppe imod Martin Pusic og nyindkøbet Václav Kadlec, der dog brændte en friløber på heden i sin officielle debut.

Men når det gælder højden, så har den unge angriber en fordel, og selvom det til tider virker tilfældigt, hvad han bruger fødderne til, så viste han i torsdags, at han sagtens kan bruge fødderne lige så fornuftigt som hans højde og fysik.

– For en høj spiller som mig er det afgørende at være inde i boksen, og ikke hvordan jeg får bolden. Jeg kan både gøre noget med bolden, når jeg får den ved fødderne, og når jeg får den ved hovedet, siger Onuachu.

Den 21-årige nigerianer er målt til 201 centimeter ifølge FC Midtjylland.

Læs også: Sisto skal sælge sig selv mod United i aften

INGEN KOMMENTARER