FIFA-præsidentkandidat: Jeg støtter Michel Platini

FIFA-præsidentkandidat: Jeg støtter Michel Platini

971
0
DEL

Michel Platini møder opbakning hos UEFA-generalsekretær Gianni Infantino, der håber, at den tidligere stjernespiller får renset sit navn hurtigst muligt. 

Torsdag offentliggjorde Michel Platini, at han trækker sit kandidatur til præsidentposten i FIFA, fordi han, som han selv sagde det, hverken havde tiden eller lysten til at føre en kampagne efter den turbulente tid, han har været igennem sammen med blandt andre Sepp Blatter.

En anden kandidat til præsidentembedet i FIFA, Gianni Infantino, der for tiden bestrider posten som generalsekretær i UEFA, har masser tilovers for udskældte Platini.

– Jeg respekterer fuldt ud og forstår Michel Platinis beslutning, siger Gianni Infantino ifølge Goal.com.

– Jeg ønsker ham alt det bedste i bestræbelserne på at rense sit navn så hurtigt som muligt, og jeg vil gerne gentage min støtte og opbakning til ham gennem denne proces, fortsætter han.

Gianni Infantino fortæller desuden i et interviewet om den ukuelige opbakning i kampagneperioden, han har oplevet fra folk rundt om i verden.

– Jeg har været meget glad og opmuntret for den støtte, jeg har oplevet fra de mange fodboldfolk, jeg mødte over hele verden gennem min kampagne, siger han.

Den nye FIFA-præsident skal findes d. 26. februar.

INGEN KOMMENTARER