Hiddink ikke bekymret over skærmydsler – tværtimod

Hiddink ikke bekymret over skærmydsler – tværtimod

989
0
DEL

Samtlige engelske medier bragte i går historien om, at Diego Costa og Oscar skulle været røget i totterne på hinanden under en Chelsea-træning. The Blues’ nyligt udråbte manager, Guus Hiddink, overværede situation, men episoden bekymrer ham ikke. 

Sæsonen er bestemt ikke forløbet, som Chelsea ville have det. Holdet ligger nummer 14 her i januar, og det glæder hverken Chelsea eller hjemmepublikummet på Stamford Bridge.

Klubben tog konsekvensen af den miserable sæson og fyrede Jose Mourinho som manager. Roman Abramovich hentede hollænderen Guus Hiddink ind til at tage over for portugiseren, men trods fyringen og udsigter til nye tider udfolder der sig stadig bataljer i truppen.

Således meddelte næsten samtlige engelske medier, at der ved torsdagens træning i Chelsea udspillede sig en mindre heldig seance. Oscar skulle efter sigende have kommet med en meget hård takling på  sin holdkammerat Diego Costa – en takling som den kontroversielle angriber betalte tilbage senere ved træningen.

Umiddelbart scener som en manager normalt vil tage afstand fra, men Guus Hiddink roser intensiteten, så længe det ikke udvikler sig derfra.

– Når Costa takler og bliver frustreret på den måde, bringer det ham op på et helt andet niveau. Han bliver en bedre spiller. Hvis de undlader at slås, er den her intensitet god for holdets træning, indleder hollænderen på et pressemøde umiddelbart efter torsdagens træning.

Hiddink, der tidligere har stået i spidsen for Chelsea, ser det som et positivt tegn, at han i den her periode ikke skal gejle spillerne op.

– Når du bliver nødt til at presse spillerne, er motivationen lav. Det er ikke tilfældet her. Det sker helt af sig selv. Jeg kan bedre lide at være i den rolle, hvor jeg skal dæmpe det i stedet for at intensivere det, afslutter manageren.

The Blues tager onsdag imod West Bromwich på Stamford Bridge.

Læs også: Chelsea-flop til lægetjek i Monaco

INGEN KOMMENTARER