Mesterskabsdrømmene lever i bedste velgående: Alli og Kane tryllebinder Spurs-fans

Mesterskabsdrømmene lever i bedste velgående: Alli og Kane tryllebinder Spurs-fans

1658
0
DEL

Mandag aften gæstede Christian Eriksen og co. Britannia Stadium, hvor ligatopscoreren, Harry Kane, nettede to gange for Tottenham.

Otte minutter. Det var det antal minutter, som Harry Kane skulle bruge denne mandag aften på at skyde Tottenham foran, og dermed tættere på frontløberne Leicester City.

Gæsterne fra London stod på det meste i første halvleg. Otte minutter inde i kampen får Harry Kane bolden i venstreside af feltet, hvor han med stor perfektion trækker ind i banen og føler bolden flot over i det lange hjørne uden nogen chance for målmand Shay Given.

Der var stor tænding fra start hos begge mandskaber, men ikke mange chancer. Dog skulle danske Christian Eriksen have bragt gæsterne yderligere foran, da han efter 41 minutter stod helt fri foran Stoke-keeperen efter nydelige angrebskombinationer. Eriksen fik dog overplaceret sin afslutning, og bolden ramte overliggeren.

Efter pausen kom hjemmeholdet ud med fornyet energi. De havde dog problemer med at spille sig til de store chancer, og i stedet var det igen gæsterne, der blev farligere i løbet af halvlegen.

I det 56. minut slog Tottenham kontra, hvor bolden endte for fødderne af Erik Lamela, men Shay Given viste gode kompetencer på stregen og afværgede afslutningen til hjørnespark.

Keeperen havde til gengæld ingen chancer, da Dele Alli blev spillet fri af Christian Eriksen i 67. minut. Med et lille lob gjorde englænderen det til 2-0.

Blot to minutter efter fik Dele Alli igen chancen for at komme på måltavlen. Han får afdriblet Shay Given, men uheldigt for den offensive midtbanespiller sparker han bolden på stolpen.

I det 70. minut bringer Harry Kane sit hold yderligere i front, da han for frit mål triller bolden over stregen efter en frispilning af Erik Lamela.

Igen syv minutter før tid viser Eriksen igen et fantastisk overblik, da han for anden gang i kampen assisterer Dele Alli, som flot sparker bolden ind til 4-0.

Kampen ender med en 4-0-sejr til Tottenham, der nu har fem point op til Leicester på førstepladsen med fire kampe tilbage.

Harry Kane er med sine to mål ligaens mest scorende spiller med i alt 24 ligascoringer.

INGEN KOMMENTARER