Hjulmand: Balancen i truppen ikke på plads i dette vindue

Hjulmand: Balancen i truppen ikke på plads i dette vindue

868
0
DEL

FC Nordsjællands cheftræner Kasper Hjulmand forventer ikke, at holdet kommer helt på plads i dette transfervindue. 

Det er en noget anden spillertrup, Kasper Hjulmand arbejder med end sidst, han var i FC Nordsjælland.

Succestræneren regner da heller ikke med, at truppen kommer helt på plads i løbet af dette transfervindue, som snart smækker i.

– Jeg forventer ikke, vi kommer helt på plads med balancen i truppen i dette vindue. Jeg kom til klubben for nyligt, og det hele er stadig meget nyt, siger Hjulmand til bold.dk.

– Vi kommer derfor ikke helt på plads allerede nu, og jeg presser på ingen måde CV eller ejeren til at reagere. Vi skal heller ikke gå mod vores strategi og bare hente spillere ind, når vi har en ambition om at føre spillere op nedefra, fortsætter FCN-cheftræneren.

Kasper Hjulmand varsler udskiftninger i løbet af det næste års tid, men større revolutioner på spillersiden kommer der heller ikke, fastslår han.

– Vi kommer til at hente noget, også inden for det næste års tid, som kan hjælpe med at løfte holdet, men vi kommer ikke til at hente en helvedes masse spillere. Vi har virkelig mange dygtige unge spillere, og der skal også være plads til, at de kan komme op på holdet.

– Vi er nok lidt for mange i truppen, og det bliver svært at få plads til alle, men vi vil gerne give alle en chance mere snarere end at skære dem væk for tidligt. Der er rigtig mange spillere lige nu, som får muligheden og har vist sig rigtig godt frem.

– Lige nu har jeg svært ved at sige, hvordan start 11-eren ser ud, og det er kun positivt. Jeg har en stor gruppe af spillere, som jeg vil have det fint med at smide ind, da de har niveauet, siger Hjulmand til slut.

FC Nordsjælland åbner forårssæsonen med en udekamp i Viborg d. 28. februar.

INGEN KOMMENTARER