LvG efter avancement: Jeg fik ikke nogen dyr flaske vin af Ed...

LvG efter avancement: Jeg fik ikke nogen dyr flaske vin af Ed Woodward

915
0
DEL

Louis van Gaal får ofte en flaske dyr vin af næstformand Ed Woodward, men det var ikke tilfældet efter sejren over Derby i FA Cuppen. United-manageren er dog meget tilfreds med sit holds præstation. 

Fredag aften sikrede Manchester United sig videre avancement i FA Cuppen med en 1-3-sejr ude over Derby, og præstationen glædede De Røde Djævles manager.

– Jeg er altid tilfreds, når vi vinder, og dette er ingen undtagelse, sagde Louis van Gaal til Sky Sports efter kampen.

– Jeg tror, at forskellen er, at det er FA Cup, og når man taber der, så er man ude, og vi ønsker at avancere os videre. Jeg er meget tilfreds med præstationen.

Efter kampen skulle van Gaal bare hjem til konen og nyde en god flaske vin, som han tidligere havde modtaget fra klubbens næstformand Ed Woodward. Faktisk er det helt normalt kutyme, at han giver dyre flasker vin, når United hiver store resultater hjem.

– Min kone er hjemme efter at være vendt tilbage fra Holland, og vinen er allerede åben. Det er formentlig den dyreste flaske vin, fordi jeg har modtaget den fra Ed Woodward, forklarede United-manageren videre.

– Jeg får altid dyr vin, når vi slår en modstander fra top-seks, og når vi slår Liverpool. Jeg fik ikke nogen vin i aften for at slå Derby. Jeg får kun en flaske, når vi slår en klub i top-seks i Premier League, sagde han til slut.

Tirsdag tørner Manchester United og Stoke City sammen i Premier Leagues 24. spillerunde.

INGEN KOMMENTARER