HSV: Dortmund-stopper er på vores radar

HSV: Dortmund-stopper er på vores radar

963
0
DEL

Hamburger SV er ude efter Borussia Dortmunds serbiske stopper Neven Subotic, og i vinterens transferrude undersøgte de muligheden for at få fingrene i ham. Det bekræfter HSVs egen sportsdirektør Peter Knabel. 

Spilletiden har været særdeles knap for Neven Subotic, efter at Thomas Tuchel har overtaget roret i Borussia Dortmund.

Den 27-årige forsvarsspiller har således blot medvirket i tre Bundesliga-kampe, og det har sat spekulationer i gang på den tyske rygtebørs.

Både HSV og Liverpool er blevet sat i forbindelse med Subotic, og nu erkender førstnævnte klub da også, at der er hold i historien.

– Vi har undersøgt sagen i vinterens transfervindue. Subotic er en af vores fremtrædende spillere på vores radar, siger HSVs sportsdirektør Peter Knabel til Hamburger Morgenpost.

Læs også: Liverpool optrapper jagten på Dortmund-stopper

– Spilleren er i en vanskelig situation. Det er vi klar over. Han ønsker at spille og bekymrer sig naturligvis om sin fremtid, forklarer han, inden han til slut dog erklærer fuld tillid til de nuværende HSV-spillere:

Læs også: Cavanis far: Min søn skal til en af disse klubber

– Men vi har tillid til vores trup.

Neven Subotic har spillet i Dortmund siden sommeren 2008.

INGEN KOMMENTARER