FCM er på jagt efter en topplacering i Superligaen, og guldet er stadig indenfor rækkevidde ifølge `Ulvenes´ træner, Jess Thorup.
FC Midtjylland ligger godt til i tabellen efter 25 spillerunder – de seneste tre kampe har man høstet siv point, og der tegner sig et billede af et formstærkt mandskab.
Jess Thorup vil da heller ikke udelukke guldmedaljerne:
– Der er en del hold med fremme i tabellen, så vi kigger egentligt ikke så meget på den. Det bliver svært at hente FC København, men så længe det er muligt, så jagter vi det. Ellers går vi efter en af de næste pladser, siger cheftræner Jess Thorup til Jyllands-Posten og fortsætter:
Læs også: Sviatchenko kåres til årets Superliga-spiller
– Vi har internt haft nogle snakke, hvor vi blev enige om, at vi ville hente så mange point som muligt i den sidste tredjedel af sæsonen. Vi er ikke i nærheden af at være i hus endnu, men vi er rigtig godt på vej.
Jess Thorup fortæller ydermere, at de store forventninger til FC Midtjylland i år ovenpå sidste sæsons Danmarksmesterskab har været svært at håndtere.
FC Midtjylland er placeret på tredjepladsen med 42 point for 25 kampe.