Klopp har lavet forbud mod at røre ‘This is Anfield’-skiltet: Ophæves på...

Klopp har lavet forbud mod at røre ‘This is Anfield’-skiltet: Ophæves på én betingelse

2644
0
DEL

Jürgen Klopp har forbudt sine spillere at røre det legendariske ‘This is Anfield‘-skilt, som hænger øverst oppe, inden man løber ned gennem spillertunnellen. Forbuddet kan dog ophæves på én betingelse. 

Anfield emmer af historie og følelser, og særligt én genstand har en særlig plads på det legendariske stadion i Liverpool. Det er skiltet på vej ned gennem korridorene ud til grønsværen. ‘This is Anfield‘, står der med versaler omgivet, som omgiver en ældre udgave af klubbens logo.

Skiltet har fået en overtroisk betydning og er nærmest blevet synonym med Liverpool og den tro, man forventes at gå på banen med som spiller for The Reds.

Efter Liverpools utrolige comeback i Europa League mod Borussia Dortmund i midtugen har Jürgen Klopp dog indført en ny regel. Førhen har spillerne nærmest hver eneste gang lagt hånden på det ikoniske skilt, inden de trådte ud på stadion, men det er nu en saga blot – i hvert fald for nu.

Læs også: Ståle håner Kahlenberg: Sådan diskuterede jeg fodbold for 15 år siden

Således skal Liverpool-mandskabet vinde et trofæ, før det igen er tilladt at berøre skiltet.

– Jeg har bedt mine spillere om ikke at røre ‘This is Anfield’-skiltet, indtil de vinder noget. Det er et tegn på respekt, siger Klopp ifølge The Times.

Liverpool har ikke været vant til at vinde noget de senere år, så man kunne måske fristes til at tro, at der er lange udsigter, til at spillerne igen kan få lov at lægge hånden på det ikoniske ‘This is Anfield‘-skilt, men med deres avancement til Europa Leagues semifinaler, hvor Villareal venter, er chancerne for i år allerede at sikre et trofæ temmelig store.

Læs også: Massiv interesse for FCK-stjerne

INGEN KOMMENTARER