F.C. Københavns Nicolai Jørgensen tiltrækker interesse fra flere klubber i hver eneste europæiske liga. Det afslører hans agent.
Nicolai Jørgensen har i flere omgange været ude og sige, at han vil væk til sommer, og mere og mere tyder da også på, at den 25-årige angriber er fortid på Østerbro.
Således løfter hans agent Mikkel Nissen sløret for, hvor stor interessen egentlig er for F.C. Københavns talisman.
– Jeg kommenterer normalt ikke på den slags, men der er ikke en liga i Europa, hvor der ikke er flere klubber, der er interesseret i Nicolai, afslører Mikkel Nissen, agent for Nicolai Jørgensen, overfor BT.
Læs også: Folk raser over Lescotts uheldige udtalelse ovenpå Aston Villa-nedrykning
Agenten fortæller endvidere, at interessen aldrig har været større for Nicolai Jørgensen.
– Som fast starter på landsholdet og en af de profiler, som landsholdet skal bygge fremtiden på, er interessen bestemt ikke blevet mindre, forklarer Nissen, der dog ikke vil sætte navn på klubberne.
Nicolai Jørgensen har nettet syv gange i Superligaen hidtil i denne sæson.
Læs også: Ståle håner Kahlenberg: Sådan diskuterede jeg fodbold for 15 år siden