Jürgen Klopp kan dårligt komme ned ovenpå Liverpools fuldstændig uvirkelige comeback mod Borussia Dortmund. Det var en vidunderlig aften på Anfield, fastslår tyskeren.
Vanvittige scener udspillede sig torsdag aften på Anfield, da Liverpool med et utroligt comeback fra 1-3 til 4-3 sikrede sig videre avancement i Europa League.
Liverpool-manageren kunne dårligt få armene ned af bar begejstring.
– Det er svært at forklare. Det var en vidunderlig aften på Anfield. Det var fantastisk. Det er præcis, hvad europæisk fodbold kan, når det er bedst, forklarer Jürgen Klopp ifølge BT Sport.
Læs også: Bekræftet: Brøndby-legende stopper til sommer
– Det er svært at tro, at det faktisk skete på denne måde, fortsætter Liverpool-manageren.
Den karismatiske tysker gad ikke svare på, hvorvidt sejren tog Liverpool ét skridt tættere på næste års Champions Leauge-turnering, som de kan kvalificere sig til ved at vinde Europa League.
– Lad være med at spørge mig om sådan noget lort, lyder det konsekvent fra Klopp.
Video: Gense alle højdepunkter fra den magiske Europa League-aften på Anfield