Klopp: Vi må være tålmodige med Sturridge

Klopp: Vi må være tålmodige med Sturridge

1072
0
DEL

Den evigt uheldige Daniel Sturridge nærmer sig endnu en gang en retur fra en skadespause, men hans manager, Jürgen Klopp, understreger, at man skal være tålmodig.

Daniel Sturridge er en gudsbenådet fodboldspiller, men han er desværre også udstyret med et par glasben. Gang på gang bliver den nu 26-årige angriber skadet, og hver gang han vender tilbage, forventes der noget stort af ham.

Sturridges nye manager mener, at fans skal være tålmodige med angriberens tilbagevenden.

– Situationen er, at Daniel har været skadet meget ofte de seneste måneder og måske år, så det er normalt, når man vender tilbage til træningen, at man ikke har den vanlige kvalitet, men man skal have træning, udtaler Klopp til Sky Sports

– Din krop er nødt til at tilpasse sig de forskellige intensiteter i træningen, og i den tid vil du lære hvad der er alvorlig smerte, og hvad der bare er smerte.

– Alle vil have ham tilbage på banen, men vi må også alle sammen lære af det her. Nu kan vi sige det [hans seneste skade] ikke er så seriøst, men det er ikke muligt at fortsætte som før, så vi er nødt til at reagere på enhver situation, hvilket er normalt for skader

Det vides ikke hvornår Sturridge er tilbage helt præcist, men det lader til at være meget snart.

INGEN KOMMENTARER