Kong Zlatan gav ung pige en oplevelse for livet

Kong Zlatan gav ung pige en oplevelse for livet

1099
0
DEL

I går aftes vendte Zlatan Ibrahimovic tilbage til Malmø, i hvert fald for en stund. Paris Saint-Germain skulle spille Champions League-kamp imod Malmö FF. I løbet af kampen var Zlatan, der godt nok kom på måltavlen, ikke den store oplevelse. Den helt store oplevelse stod den svenske superstjerne for inden kampstart.

Den otte-årige svenske pige, Bainca Foussianis, havde nemlig forud for kampen vundet en konkurrence, hvor præmien var at følge en af de 22 spillere på banen til gårsdagens opgør.

Det i sig selv burde være en stor oplevelse, men Bianca var dog heldigere end som så. Hun blev placeret forrest i spillertunenellen, hvorefter selveste Zlatan Ibrahimovic kom frem fra mørket og tog hendes hånd.

Børnene havde fået besked på, at de ikke måtte snakke til deres følgesvende, men i sædvanlig Zlatan-agtig stil, tog Kongen alligevel kontakt til den unge pige. Hun fortalte senere Expressen om oplevelsen.

– Han spurgte, om jeg var nervøs, og jeg sagde ja. Så hviskede han til mig, at det var han også.

Inden deres møde i spillertunnellen havde Bianca naturligvis set Zlatan på tv og den slags, men hans fremtoning var anderledes i virkeligheden.

– Han var meget højere end på tv. Han var vildt høj og havde store hænder, tilføjer Bianca.

– Det var vildt sjovt og rigtig fedt at få lov at gå med Zlatan. Det var virkelig en overraskelse.

– Jeg kommer til at huske den her dag i lang tid. For evigt.

Zlatan må altså siges at have gjort indtryk på den unge pige, og denne historie kan vel sagtens beskrives, som en af lunerne ved sporten.

 

 

INGEN KOMMENTARER