Ranieris opfordring til salgbare profiler: Leicester kan kæmpe med i toppen

Ranieris opfordring til salgbare profiler: Leicester kan kæmpe med i toppen

748
0
DEL

Leicester-manager Claudio Ranieri opfordrer stjerner som Jamie Vardy og Riyad Mahrez til at blive i klubben, og italieneren lokker med en topplacering allerede i næste sæson.

Havde nogen inden sæsonen sagt, at Leicester City ville føre Premier League inden den hårde december måned, ville man tro, at vedkommende var bindegal.

Ikke desto mindre er det et faktum, at sidste års oprykkere er ligaens dukse og har underholdt med sprudlende angrebsfodbold og målrige kampe.

Klubbens manager Claudio Ranieri tror ikke, at det er en tilfældighed, at de ligger, hvor de gør, og han opfordrer ombejlede profiler til at blive mod til gengæld at kæmpe med i toppen i den nærmeste fremtid.

– Jeg tror på, at vi er ved at opbygge en meget stærk konstruktion. Jeg forstår, hvis nogle ønsker at smutte, men jeg tror på, at Leicester til næste år langsomt kan vokse og kæmpe med i toppen, forklarer Claudio Ranieri til ITV News.

– I øjeblikket er vi meget glade, og Jamie (Vardy, red.) er også glad for at være her, og han kan fortsætte med at vise hans styrke sammen med os. Jamie (Vardy, red.), Riyad (Mahrez, red.), allesammen. Det er er vores projekt. Jeg talte med ejerne – ikke for nylig, men i juli – omkring det. Folk tror på mig, og jeg tror på mig selv, fortsætter italieneren uddybende.

Jamie Vardys accelererede succes i denne sæson har særligt kastet megen omtale af sig, og Claudio Ranieri er heller ikke bleg for at rose Premier League-topscoreren. Leicester-manageren glæder sig dog til at se, hvordan han vil tackle modgang.

– Han skal tage selvtilliden med fra det. For mig er han en vinder, hvis han tænker på holdet og ikke ham selv. Måske vil jeg have de andre spillere til at tænke på Jamie (Vardy, red.). Det er dét, jeg vil se på lørdag (når Leicester møder Manchester United, red.), forklarer Ranieri og tilføjer til slut:

– I fodbold har alle angribere gode og dårlige øjeblikke. Nu er alt okay, men det er vigtigt at se Jamie (Vardy, red.), når alt går imod ham. Han er en stærk karakter, fordi han kommer fra de lavere divisioner.

Jamie Vardy har nettet 13 gange i Premier League i denne sæson og har tangeret Ruud van Nistelrooys målrekord, som lyder på at have scoret i 10 kampe i streg.

 

 

INGEN KOMMENTARER