Den catalanske toptræner afslørede i december sidste år, at han til sommer stopper som Bayern München-træner til fordel på et engelsk eventyr i Premier League. Skiftet behøver dog ikke at finde sted omgående, fortæller Guardiola.
44-årige Pep Guardiola overlader til sommer tøjlerne i det sydtyske hos Bayern München til en anden toptræner, Carlo Ancelotti. Motivationen bag ophøringen af samarbejdet findes i spanierens ønske om at komme til Premier League.
Meget tyder på, at den tidligere Barcelona-træner skal stå i spidsen for den lyseblå fodboldklub i Manchester, nemlig Manchester City.
De lyseblå fans fra Etihad skal dog ikke vide sig sikker på, at Guardiola allerede ankommer fra næste sæson. Dette afslørede den succesrige træner på et pressemøde.
– Når jeg underskriver en kontrakt, vil jeg offentliggøre det øjeblikket. Måske går der to år, før jeg kommer til at træne et hold i England, lyder det fra den gådefulde træner, der fortsætter:
– Jeg er meget glad for min oplevelse i München. Jeg arbejder her indtil det allersidste øjeblik.
– Efter det vil jeg tage hjem og se om et skifte til England er muligt. Hvis det ikke er det, tager jeg ikke afsted, slutter Guardiola.
Det er før set Guardiola tage et sabbatår, ligesom han gjorde det i 2012 oven på en yderst succesfuldt regeringsperiode i FC Barcelona, indtil han overtog tøjlerne i Bayern München forud for 2013/2014-sæsonen.