Kun 30 procent af danskerne tror på VM-kvalifikation

Kun 30 procent af danskerne tror på VM-kvalifikation

963
0
DEL

Kun tre ud af 10 danskere tror på, at Danmark kan kvalificere sig til VM-slutrunden i 2018. 

Danmark endte meget skuffende med ikke at kvalificere sig til EM i Frankrig til sommer. Det har fået pessimismen til at brede sig i den danske befolkning, der ej heller tror på, at vi kan kvalificere os til VM i 2018, på trods af at vi har fået ny landstræner.

For selvom Morten Olsen er blevet skiftet ud med Åge Hareide, så tror danskerne ikke på kvalifikation, og en Voxmeter måling fra nyhedsbureauet Ritzau viser, at kun 30 procent af danskerne tror på, at vi kan kvalificere os til slutrunden i Rusland.

Således viser målingen, at 20 procent af befolkningen er positivt indstillet over for Åge Hareide, og tror på, at han kan føre Danmark til VM, mens hele 50 procent er i tvivl.

Danmark skal kæmpe med Polen, Rumænien, Montenegro, Armenien og Kasakstahn om pladserne til VM, og selvom modstanderne ser overkommelige ud, så har den seneste tids dårlige resultater alligevel skabt pessimisme hos danskerne.

Om Danmark formår at kvalificere sig til VM, får vi et praj om i det nye år, når kvalifikationen begynder, og Åge Hareide træder til som landstræner 1. marts.

INGEN KOMMENTARER