Lahm: Vores chancer? 50 procent

Lahm: Vores chancer? 50 procent

867
0
DEL

Philipp Lahm mener, at Bayern München kommer til at møde et af Europas bedste hold, når sydtyskerne møder Juventus i morgen.

Den Gamle Dame skal slå sig løs i morgen, hvor Bayern München kommer til Torino for at spille en vaskeægte storkamp i Champions League.

Philipp Lahm ser frem mod mødet med en vis portion ærefrygt.

– Efter en lang pause i Champions League efter gruppespillet, møder vi i morgen et af Europas bedste hold, der er i fantastisk form, udtalte Philipp Lahm.

Morgendagens kamp er dog ekstra speciel for Philipp Lahm af en helt særlig grund.

– Det bliver min Champions League-kamp nummer 100.

Lahm gør som sagt et stort nummer ud af, at Juventus ikke bliver undervurderet. Han mener tilmed, at de to hold har lige store chancer for at gå videre.

– Vores chancer? 50 procent, Juventus er et fantastisk hold. De havde problemer i starten af sæsonen, men er nu stabiliserede og rider på en bølge.

– Det bliver en svær kamp for os, men det var det allerede da udtrækningen fandt sted.

– Vi er nødt til at kæmpe for en sejr. Juventus gik hele vejen til finalen sidste år, så det er en af de sværeste kampe, vi kunne få.

Mario Mandzukic var i dag tilbage på træningsbanen, hvilket betyder, at den stærke kroat måske er i stand til at møde sin gamle klub i morgen, hvilket glæder Philipp Lahm.

– Selvfølgelig er vi glade for at se Mandzukic igen. Vi havde en meget positiv tid med ham, vi spillede de største kampe.

– Når vi opnår succes, så er det altid dejligt, at gense de mennesker, der tog del i de succeser, så jeg glæder mig til at se ham i morgen.

 

 

INGEN KOMMENTARER