Der har ikke været mange positive ord at skrive hjem om Casper Sloths ophold i engelske Leeds. Men nu roser manageren den unge midtbanespiller, der ellers ikke har leveret varen siden sit skifte fra AGF.
Casper Sloth har haft det svært i engelske Leeds, men forleden fik han endelig lidt tiltrængt succes, da han spillede en god kamp, og det medfører nu roser fra manageren, Steve Evans der samtidig fortæller, at midtbanespilleren endelig lignede en komplet fodboldspiller.
– For første gang lignede Casper Sloth en fodboldspiller, og han kontollerede en masse af de gode ting, vi skabte, siger Leeds-manageren ifølge Insidefutbol.
Casper Sloth har ellers ikke været på holdkortet op til flere gange i løbet af det seneste års tid, og det har nu fået midtbaneprofilen til at overveje, om det ville være klogt at blive udlejet til en anden klub.