Lindegaard indkaldt til landsholdet efter tre års fravær

Lindegaard indkaldt til landsholdet efter tre års fravær

862
0
DEL

Efter tre års fravær er Anders Lindegaard atter tilbage i landsholdslejren. Den tidligere Manchester United-keeper erstatter Frederik Rønnow, der måtte forlade lejren med en skade søndag formiddag.

Brøndbys Frederik Rønnow måtte til sin store ærgrelse forlade landsholdslejren, efter at han havde fået trykket et ribben, og kort efter måtte førstemålmanden Kasper Schmeichel også melde sig skadet til dagens træning – han fortsætter dog i landsholdslejren.

Derfor skulle Åge Hareide finde en stedfortræder, og valget er faldet på Anders Lindegaard, der tidligere har vogtet landsholdsburet.

– Lindegaaard har stået godt, siden han kom til Preston, og har erfaring med A-landsholdet fra tidligere, siger Åge Hareide til DBUs hjemmeside.

Anders Lindegaard er for tiden udlejet til Preston fra West Bromwich Albion.

INGEN KOMMENTARER