Löw før England: Vardy er farlig

Löw før England: Vardy er farlig

1080
0
DEL

Tyskland og England tørner i morgen sammen i en venskabskamp, og her skal begge hold forsøge at finpudse formen frem mod sommerens EM-slutrunge i Frankrig. Tyskernes træner, Joachim Löw er ikke bleg for at rose en af spillerne fra det engelske landshold.

Jamie Vardy har haft en fantastisk sæson i Leicester, og det har medført, at angriberen er blevet udtaget til det engelske landshold. Det har Joachim Löw bemærket, og tyskernes landstræner storroser Leicester-angriberen til skyerne forud for morgendagens opgør.

– Vi har analyseret meget på Jamie Vardy. Han har en stor lyst til at lave mål og er hurtig. Jeg har sjældent set en spiller, der så gerne søger rummene. Der, hvor han kan gøre mest ondt på forsvaret, løber han hen. Han er en angriber, der er ekstremt farlig, siger Löw ifølge Voetbal International.

Jamie Vardy har nettet 19 gange i Premier League, og det placerer ham lige nu på en andenplads på topscorerlisten i den bedste engelske række.

 

INGEN KOMMENTARER