Mesut Özil har haft en fantastisk sæson i Premier League for Arsenal, og tyskeren har allerede lavet hele 15 assists for London-klubben i denne sæson. Nu afslører han, hvad hemmeligheden bag den store succes er.
De fleste hold kunne godt bruge en mand som Mesut Özil på sit hold, især fordi den lille tysker har lavet hele 15 assists i denne sæson for Arsenal, og han har været en afgørende faktor for, at holdet lige nu er placeret helt i toppen af Premier League. Nu afslører han selv, hvad hemmeligheden bag hans store succes er.
– Den største ændring startede, da jeg var skadet sidste år, og jeg ændrede min diæt og begyndte at kigge nærmere på de mindre detaljer i mit liv.
– Eksempelvis begyndte jeg at se en fysioterapeut i mine fridage, og sørgede for, at jeg fik nok søvn. Det er vigtigt herovre i England. Det er den hurtigste verden i ligaen, og vi spiller ofte to gange om ugen uden vinter-pause, fortæller tyskeren til magasinet Kicker, og han fortsætter;
– Jeg savnede også fodbold helt vildt da jeg var skadet, og jeg vil ikke have, at det sker igen. Det er derfor, jeg gør alt i min magt for at undgå det nu. Men ellers handler det også bare om, at når man spiller går bliver man mere selvsikker. Holdet er mere modent og mere konsistent, og jeg får en masse hjælp på banen. Det er kun på grund af deres hjælp, at jeg kan gøre mit bedste.
Mesut Özil var igen kampafgørende for Arsenal i går aftes, hvor han med to assists var med til at sikre sejren på Emirates over Manchester City.