Manchester United afvist af Klopp

Manchester United afvist af Klopp

821
0
DEL

Da Manchester United legenden, Sir Alex Ferguson, trak sig tilbage fra managersædet i United, skulle han eftersigende have øjet Jürgen Klopp som hans erstatning. Men Klopp afviste tilbuddet.

Den tyske succesfulde træner, Jürgen Klopp, overtog roret i Liverpool tilbage i oktobermåned, men tilbage i foråret 2013 blev han tilbudt at erstatte den daværende Manchester United manager Sir Alex Ferguson.

På trods af at Klopp var beæret over tilbuddet, takkede han, nej tak, da han allerede var i fuld gang med planlægningen af 2013/2014-sæsonen for Borussia Dortmund.

– Vi snakkede sammen. Vi snakkede ikke meget, men for mig var det meget.

– Hele snakken var en stor ære for at være ærlig, men jeg kunne ikke forlade Dortmund, siger Jürgen Klopp.

Klopp er en stor fan af Sir Alex Ferguson, og sammenlignede ham, i et interview frem mod søndagens kamp, med John Lennon, der er en af Liverpool’s alletiders favoritpersoner.

– Han er måske den bedste manager nogensinde – fodbolds John Lennon. Jer har stor respekt for ham. Hvad han opnåede, er ikke nemt at efterkomme for en anden manager, siger Klopp i et direkte interview til Sky Sports 1.

Liverpool og Manchester United tørner sammen på Anfield søndag eftermiddag.

INGEN KOMMENTARER