Medie: Juventus i personlige forhandlinger med PSG-komet

Medie: Juventus i personlige forhandlinger med PSG-komet

625
0
DEL

Juventus er ifølge italiensk medie i forhandlinger med PSG’s Adrien Rabiot og hans agenter, og hvis de når til enighed, vil italienerne derefter tage kontakt til klubben. 

Den normale procedure for at forhandle med en spiller, der er bundet til en kontrakt, er, at man først tager kontakt til klubben og forhandler med denne, hvorefter man tager de personlige vilkår med spilleren.

Den procedure har Juventus dog valgt at kaste over skulderen.

Den italienske storklub har ifølge Calcio Mercato indgået forhandlinger med den talentfulde midtbanespiller Adrien Rabiot, før de har taget kontakt til PSG, der har papirer på franskmanden.

Adrien Rabiot har længe været rygtet væk fra PSG, fordi han bruger mestendels af tiden på at varme bænken for de højtbetalte stjerner.

I første omgang var den 20-årige spilfordeler sat i forbindelse med Arsenal, men nu skulle Juventus altså være den mest sandsynlige bejler, og får de grønt lys af Rabiot og hans repræsentanter, vil de tage kontakt til PSG angående en købspris.

Tidligere på måneden bad Adrien Rabiot offentligt om at blive udlejet for at få flere minutter i benene, så det er ikke usandsynligt, at vi ser en handel, der inkluderer ham, i januar måned.

INGEN KOMMENTARER