Ivan Perisic er blevet sat i forbindelse med et Chelsea-skifte forud for Antonio Contes ankomst til sommer.
Antonio Conte skal overtage managersædet i Chelsea til sommer, og han er allerede på udkig efter forstærkninger. Han skulle angiveligt være interesseret i den 27-årige Inter-spiller, Ivan Perisic, der har scoret otte mål i 23 kampe i denne sæson.
Ifølge Goal.com, så er muligheden for et skifte ikke udelukket, hvis det står til Perisic og hans agent.
– At blive sat i forbindelse med en klub som Chelsea og en manager som Antonio Conte er meget spændende for Perisic, siger Perisic’s agent, Tonci Martic.
Inter kan blive tvunget til at sælge Perisic, da de kan komme i unødighed med de finansielle fair play regler, eftersom at de muligvis kvalificerer sig til Champions League næste sæson. Men selvom, at Perisic bliver sat i forbindelse med Chelsea, så er et skifte ikke inden for rækkevidde endnu.
– Premier League er den bedste liga i verden, og Chelsea er en kæmpe klub, så vi vil med glæde tale om det, men der er stadig langt til en aftale, siger Tonci Martic.
Ivan Perisic er ikke alene om at blive rygtet til storklubben, der har skuffet fælt i denne sæson. Gonzalo Higuain, Radja Nainggolan og Edinson Cavani skulle være nogle af navnene, der står øverst på den kommende Chelsea-managers ønskeliste.
Læs også: Roma-præsident afviser salg af stjerner