Cristiano Ronaldo har ifølge engelsk medie samlet holdet inden mandagens træning for at forklare sin noget kontante tone, som blev kørt op i verdenspressen efter Real Madrids nederlag til bysbørnene fra Atletico.
Lørdag tabte Real Madrid derbyet til Atletico Madrid, og efter kampen trak Crisitano Ronaldo de største overskrifter. Ikke fordi han havde leveret noget bemærkelsesværdigt på banen – snarere tværtimod – men fordi han efter kampen lavede et mindre udbrud til pressen.
Den portugisiske verdensstjerne følte sig dog misforstået og mente, at pressen havde taget hans udtalelser ud af en kontekst.
Læs også: Glipper de kinesiske millioner: City-spiller rygtes tilbage til Spanien
Eksempelvis var hans udbrud lagt frem som en direkte kritik og hån af sine medspillere, som ikke er på hans niveau. Ronaldo fik dog efterfølgende fastslået, at han ikke mente det spillemæssige niveau, men det fysiske, hvad angår skader. Han er ikke bedre end nogen af sine medspillere, som portugiseren selv formulerede det.
Ikke desto mindre har historien fyldt meget i medielandskabet, og derfor samlede Cristiano Ronaldo sine holdkammerater inden mandagens træning for at forklare dem, hvad han helt præcist mente. Det skriver goal.com.
Læs også: Real Madrid vil finansiere Hazard-køb med salg af disse stjerner: PL-klubber spøger