Ifølge Mirror Football, så har West Ham sat sejlene ind for at få fingrene i en sand målmaskine til sommer. Der er tale om argentinske Gustavo Bou, der lige nu tørner ud for Racing Club i den argentinske liga.
Den brandvarme angriber startede sin karriere i River Plate sammen med den nuværende West Ham-spiller Manuel Lanzini. I løbet af de seneste 50 Premeira Division-kampe har Bou leveret en forfærdelig masse mål. Hele 43 af slagsen, hvilket svarer til til 0,86 mål pr. kamp, er det blevet til.
Ifølge Mirror Football, så har klubben fra det østlige London allerede sendt repræsentanter til Argentina. West Ham går eftersigende efter en overgangssum på omkring 90 millioner kroner i det kommende transfervindue.
Racing Club har angiveligt lovet Bou, at han må smutte til sommer. For nylig stak den argentinske klub ellers en kæp i transfer-hjulet. De særdeles pengestærke kræfter i den kinesiske liga forsøgte at lokke Bou til Kina, men her forpurrede klubben altså det hele.
Jagten på en kvalitetsangriber har tilsyneladende førsteprioritet i London-klubben til sommer, så derfor virker målmaskninen Bou fra Argentina ikke som et helt usandsynligt bud.