Argentina tog i nat et vigtigt skridt i kampen om VM-pladserne i den sydamerikanske VM-kvalifikation, og det glæder holdets absolut største stjerne, Lionel Messi, sig over.
Det var et nervepirrende opgør med chancer i begge ender, da Argentina i nat tog revanche og besejrede Chile med 2-1. Lionel Messi var selvfølgelig en af aktørerne på banen, og den lille argentinske troldmand glæder sig meget over sejren.
– Det var en vigtig sejr, især fordi det var på udebane. Det var vigtigt at slå dem, for de er et hold, der arbejdede meget hårdt og druknede os i pres, siger Messi ifølge ESPN og tilføjer;
– Jeg kan godt lide holdets personlighed. Jeg er glad for at være tilbage og hjælpe mine holdkammerater, som giver sig fuldt ud på banen. Nu spiller vi hjemme næste gang, og vi kan ikke smide flere point. Det er vigtigt at vinde.
Argentina er lige nu placeret på fjerdepladsen i deres kvalifikationsgruppe med otte point efter de første fire kampe. På mandag møder holdet Bolivia.