Mesterskabet stadig åbent: Tottenham og Arsenal delte i vanvittigt drama

Mesterskabet stadig åbent: Tottenham og Arsenal delte i vanvittigt drama

828
0
DEL

Tottenham var en mand i overtal i mere end en halv time, men topopgøret mod ærkerivalerne fra Arsenal sluttede 2-2 efter et sandt drama. 

Arsenal vidste inden opgøret, at de med overvejende sandsynlighed måtte vinke farvel til Premier League-titlen, hvis de tabte på White Hart Lane, efter at The Gunners havde tabt de to foregående Premier League-opgør.

Det var Arsenal, der kom bedst ud af starthullerne i en ellers rodet første halvleg, der bød på mange boldtab og relativt få chancer.

Seks minutter før pauseteen fik de medrejsende Arsenal-fans så al mulig grund til at juble, da midtbaneprofilen Aaron Ramsey med en lækker afslutning bag sit støtteben så bolden gå i mål forbi en chanceløs Hugu Lloris, der ellers gjorde alt, han kunne, for at parere.

Læs også: Danske Sportsjournalister-formand om Werge-reaktion: Mangel på format

Efter pausen kom hjemmeholdet ud med et noget bedre udtryk, og White Hart Lane summede af håb, da Arsenals Francis Coquelin efter en noget klodset tackling modtog sit andet gule kort og derefter måtte gå tidligt i bad.

Herefter satte Tottenham sig massivt på opgøret, og få sekunder efter udvisningen måtte Arsenal-keeperen David Ospina parere et skud med alt, han havde. De efterfølgende tv-billeder viste, at bolden var centimeter fra at forlade mållinjen.

Læs også: Ivanovic: Kunne ikke klare presset som mestre

Mauricio Pochettinos tropper lod sig dog ikke frustrere over den brændte chance, men fortsatte i stedet i samme gear, hvilket få øjeblikke skulle vise sig at give pote.

En time inde i opgøret lossede forsvarskrumtappen Toby Alderweireld en løs bold tæt under mål i netmaskerne til 1-1 og til stor jubel på White Hart Lane. 

Allerede to minutter senere bragte Tottenham sig i front, da Harry Kane tæskede til bolden fra venstre side. Et veludført spark, der resulterede i mål, og så stod det 2-1.

Læs også: Wenger var tæt på at signe Pochettino

Herefter følte Arsenal sig tvunget til at komme længere frem, og efter et par forgæves forsøg lykkedes det så Alexis Sanchez i kampens 76. minut at udligne.

Herefter hvilede alle øjne tungt på Tottenham og ventede på, hvornår de skulle tage teten igen og komme frem over stepperne. Det skete bare aldrig for alvor, og i stedet var Alexis Sanchez flere gange tæt at blive dobbelt målscorer.

Kampen sluttede 2-2, og mesterskabet har igen fået fornyet spænding.

Læs også: Avis: FC Barcelona vil forgylde Messi med ny kontrakt og anførerbind

INGEN KOMMENTARER