AC Milans cheftræner Sinisa Mihajlovic reddede sit job ved at slå Carpi i går aftes, men det kan, ifølge rapporter, være en stakket frist.
Den røde Milan-klub vandt deres Coppa Italia-kamp 2-1 da Carpi lagde vejen forbi San Siro. Det betyder, at de nu har kvalificeret sig til semifinalerne, hvor de skal møde vinderen af opgøret mellem Spezia og Alessandria.
Gazzetta dello Sport skriver i dag, at det positive resultat mod AS Roma i lørdags, hvor AC Milan kunne tage fra Rom med et uafgjort resultat i bagagen, eller sejren over Carpi i går aftes, ikke har været nok til, at hive den serbiske træner ud af farezonen for en fyring.
De næste tre kampe kan vise sig at være afgørende for hans fremtid, ifølge den italienske avis. Mihajlovic er netop nu i gang med forberedelserne til møderne med Fiorentina og Empoli før Milan-derbyet imod Inter, den 31. januar.
Rapporten fortæller, at Mihajlovic ikke har råd til at snuble mere. Den serbiske taktiker fejede dog al eventuel bekymring af bordet i går aftes, hvor han knastørt udtalte “Jeg er altid i fare”.








