Napoli er interesseret i Real Madrids Jesé Rodriguez og vil forsøge at gøre alvor af interessen i det kommende transfervindue.
Napoli har allerede hentet en række ‘Galacticos’ fra mastodonten Real Madrid, men den italienske storklub stopper ikke der.
Således er italienerne klar til at smide penge efter Jesé Rodriguez, der til dagligt oftest varmer bænken for Real Madrids superstjerner. Det skriver en lang række spanske medier.
Den blot 22-årige offensivspiller menes at koste i omegnen af 14 millioner euro – svarende til 104 millioner kroner – men i første omgang vil Napoli forsøge sig med en lejeaftale, hvor der så i aftalen kan laves en købsoption ved udgangen af sæsonen.
Jesé selv menes at kunne være fristet af udsigt til regelmæssig spilletid i Napoli, og nogle forlydender går endda på, at han skulle være frustreret over sin nuværende situation i Real Madrid, hvem han kun har optrådt for tre gange i ligaen i denne sæson.