Bayern München var i går på banen i Champions League, hvor de mødte Benfica og vandt 1-0. Dermed tog de et skridt mod videre avancement i den prestigefyldte turnering. Ifølge Bayern München-målmanden Manuel Neuer, så var det vigtigt, at det tyske storhold formåede at holde nullet. Han anerkender også, at returkampen ikke bliver let.
Efter gårsdagens opgør udtalte Neuer sig til det tyske fodboldforbunds hjemmeside, hvor han først og fremmest understregede, at han var tilfreds med kampen, da dette spørgsmål blev stillet.
– Ja, bestemt. Det var vigtigt, at vi holdt nullet.
Arturo Vidal bragte tidligt i kampen Bayern München foran. Selvom Bayern München var forhåndsfavoritter, så blev det ingenlunde en let kamp for Bayern München, der altså ikke formåede at score mere end det første mål.
Især var Neuer imponeret over Benficas defensiv. Han følte, at Benfica var godt forberedte på Bayern München, der ellers burde være en sand overmagt.
– Benfica formåede ganske fint, at forsvare sig imod os. Det vidste, at vi ville komme med vores kanter og deres backs klarede opgaven fint. Vi havde ikke så mange chancer, ikke før slutningen af kampen. Vi formåede ikke at score endnu et mål, men jeg føler, at vi kan være tilfredse med 1-0-resultatet, der giver os en fordel.
Som udgangspunkt mener Neuer ikke, at det hele er afgjort på forhånd inden returopgøret. Han mener dermed ikke, at tyskerne kommer på nogen nem opgave i Lissabon, når der spilles returopgør. Den tyske målmand mener, at nøglen til sejr i Lissabon er, at Bayern München skal forberede sig og ellers udnytte deres chancer, når de får dem.
– Det bliver bestemt ikke let. Vores mål er at vinde. De gav os ikke meget her, hvilket de bestemt heller ikke kommer til i Lissabon. Vi vil forberede os godt, forsøge at få mere ud af vores chancer, når vi får dem.
Noget, som kunne give det tyske storhold en fordel i returopgøret er, at Benficas stjerneangriber, Jonas, kommer til at sidde over med karantæne.