Goal erfarer, at Arsenal gennem længere tid har fulgt AC Milans unge midtbanespiller Manuel Locatelli tæt, og London-klubben har angiveligt kunnet lide, hvad de har set.
Den blot 18-årige Manuel Locatelli, der er på kontrakt i AC Milan, går for at være et af de mest lovende italienske talenter i sin årgang.
Senest har klubpræsident Silvio Berlusconi fremhævet Locatelli som Milans store playmaker-håb, og det er tydeligt, at troen på den unge italiener er kolossal.
Det er dog tilsyneladende ikke kun AC Milan, der har opdaget Locatellis talenter med en bold. Således skulle Arsenal have fulgt den 18-årige midtbanespiller gennem længere tid, og nu er man ifølge Goal blevet ganske lun på ham.
Arsenal kan – modsat AC Milan – dog ikke garantere førsteholdsfodbold til Locatelli, og det kan derfor blive vanskeligt at lokke ham nordpå.
Manuel Locatelli har endnu sin officielle førsteholdsdebut for AC Milan til gode, men han har flere gange været med i kamptruppen til Serie A-kampe. Han spiller også på det italienske U19-landshold.