Hobro IK udlejer Pål Alexander Kirkevold til norske Sarpsborg 08. Lejeaftalen er gældende for resten af sæsonen.
Sidste års oprykkere fra Hobro hentede Pål Alexander Kirkevold i Sandefjord forud for sæsonen, men den norske angriber har haft begrænset succes i det jyske og er kun startet inde i én kamp i løbet af foråret.
Derfor forsøger man sig nu med en lejeaftale til 25-årige Kirkevold.
Hobro oplyser på deres hjemmeside, at man har sendt ham tilbage til Norge på en lejeaftale, hvor han skal tørne ud for Sarpsborg 08 for resten af indeværende sæson.
Pål Alexander Kirkevold har nettet to gange i Alka Superligaen.