Officielt: Randers-talent skriver under med AGF

Officielt: Randers-talent skriver under med AGF

1253
0
DEL

Den 22-årige Kasper Junker bytter til sommer Randers ud med AGF, hvor han har indgået en aftale på tre års varighed.

Kasper Junker har vist gode takter for Randers i foråret. Han gjorde sig blandt andet bemærket, da han udlignede for kronjyderne kort før tid i kvartfinalen mod FC København i DBU-pokalen.

Den unge angriber har gjort sig så bemærket, at AGF i dag har gaflet talentet fra Randers. De har indgået en tre-årig kontrakt gældende fra sommeren 2016.

Sportschef Jens Andersson meddelte tidligere i dag, at AGF har store forventninger til Kasper Junker, der på stående fod er noteret for 19 førsteholdskampe og fire scoringer for Randers.

– Kasper har allerede i Superliga-sammenhæng vist, at han besidder spændende kvaliteter, og det er en angriber, som vi ser et stort potentiale i, og som passer godt ind i vores spillestil.

– Derfor er vi glade for, at det er lykkedes at hente ham til AGF, siger Jens Andersson.

Kasper Junker fik sin Superligadebut i foråret 2014.

Læs også: DBU: Danmark søger værtskab for tre slutrunder

INGEN KOMMENTARER