AGF har solgt den 20-årige angriber Frederik Ihler til Landskrona BoIS, der spiller i den næstbedste svenske række. Det bekræfter begge klubber mandag.
Frederik Ihler er rykket fra AGF til Landskrona BoIS.
AGF meddeler således på sin hjemmeside mandag, at den bare 20-årige angriber er skiftet til den svenske klub i en permanent handel.
Ihler havde egentlig kontrakt med AGF til udgangen af 2024, men nu er han altså blevet solgt.
Ifølge AGF-sportschef Stig Inge Bjørnebye er det et godt match for den unge offensivspiller, der har brug for mere regulær spilletid.
“Frederik er en af vores egne spillere, der har brug for spilletid for at tage næste skridt i sin udvikling. Det får han nu mulighed for i Landskrona, som er et godt match for ham,” udtaler sportschefen til agf.dk.
Frederik Ihler har underskrevet en kontrakt med Landskrona BoIS, der gælder frem til 2026.
Foto: Shutterstock.