Optakt: BIF – HIK

Optakt: BIF – HIK

1431
0
DEL

28. februar fløjter Lars Christoffersen den nittende spillerunde i Alka Superligaen igang på Brøndby Stadion. Brøndby IF får besøg af sidstepladsen fra Hobro IK, og her bringer sambabold.dk en kort optakt til kampen.

Brøndby IF har endnu ikke formået at besejre Hobro IK siden de rykkede op i Alka Superligaen. Det er blevet til fire indbyrdes kampe, og Hobro har vundet allesammen. Dermed er Hobro allerede det hold i ligaen, der har spillet flest kampe mod Brøndby uden at tabe.

Indbyrdes opgør i Alka Superliga

02.08.2015 Brøndby IF 0-2 Hobro IK
19.04.2015 Brøndby IF 0-1 Hobro IK
09.11.2014 Hobro IK 3-0 Brøndby IF
03.08.2014 Hobro IK 2-0 Brøndby IF

Seneste fem opgør i Alka Superliga

Brøndby IF

06.12.2015 FC Nordsjælland 0-2 Brøndby IF

29.11.2015 Brøndby IF 0-2 AaB

22.11.2015 AGF 1-1 Brøndby IF

08.11.2015 Brøndby IF 0-0 FC København

01.11.2015 OB 2-5 Brøndby IF

Hobro IK

05.12.2015 Hobro IK 0-0 Randers

29.11.2015 SønderjyskE 2-0 Hobro IK

22.11.2015 Esbjerg 4-4 Hobro IK

07.11.2015 Hobro IK 0-1 FC Nordsjælland

01.11.2015 AaB 6-0 Hobro IK

Læs også: Brøndbys Rodolph Austin går måske glip af afgørende kampe

Optakt

Hverken Brøndby eller Hobro har karantæner eller skader registreret frem mod det indbyrdes opgør på søndag.

De seneste to kampe på Brøndby Stadion har hjemmeholdet ikke scoret. Hvis det ikke lykkes Brøndby IF at nette bolden mod Hobro IK søndag, så vil det blot være anden gang – første gang siden 1991 – at Brøndby IF ikke scorer på egen bane i tre Superliga-kampe i træk.

Hobro IK har syv nederlag og én uafgjort i deres seneste otte udekampe og en målscore på 6-23. Sidst de vandt en udekamp i Alka Superligaen var modstanderen Brøndby IF på Brøndby Stadion tilbage i august 2015.

Indtil videre er der spillet 18 kampe i ligaen, og i 12 af dem har Hobro IK indkasseret kampens første mål. De har endnu ikke formået at vende 0-1 til sejr, men en enkelt gang fik Hobro spillet sig til et remis.

Brøndby IF har endnu ikke scoret imod gæsterne fra Hobro IK.

De seneste to Superliga-kampe har Hobro ikke formået at score. Hvis dette sker igen mod Brøndby, så vil de tangere klubrekorden på tre målløse kampe i træk. Hobro IK har kun scoret én gang i de seneste fem Superliga-kampe.

Det er muligt, at nyindkøbene Kamil Wilczek og David Boysen får debut. Hvis polakken får debut for Brøndby IF, han blive den tredje polak, der trækker Brøndby-trøjen over skuldrene i Superligaen. De to tidligere var Andrzej Rudy (8/1; 1991/1992) og Rafael Niznik (32/3; 2001/02-2002/03)

Hvis én af de to mulige debutanter skulle score, så er det første gang siden Nikolai Laursen, der bliver scoret i en debut. Nikolai Laursen scorede efter fem minutter på banen mod FC Vestsjælland den 26. april 2015.

Dommeren Lars Christoffersen vil dømme for 156. gang og i 30 af dem har Brøndby IF deltaget. Det er blevet til (12V-9U-8T) for Brøndby IF, når Christoffersen har dømt. Han er på nuværende tidspunkt den aktive Superliga-dommer med flest udvisninger (28), men der har endnu ikke været en udvisning i et indbyrdes opgør mellem Brøndby IF og Hobro IK.

Læs også: Brøndby får ny samarbejdspartner

INGEN KOMMENTARER