Man kan kun formode, at Pepe, i et splitsekund, har glemt alt om Lionel Messi og måske endda også Luis Suarez og Neymar. Han har således forklaret, at hans klub- og landsholdskammerat, Cristiano Ronaldo, er lysår foran alle andre.
Den 31-årige forsvarsspiller mener altså, at verdens bedste fodboldspiller hedder Cristiano Ronaldo. Selvsamme Ronaldo vandt dog ikke Ballon d’Or i januar. Prisen gik i stedet til Lionel Messi, hvilket dog ikke lader til at påvirke Pepe.
Ronaldo har scoret 43 mål i 41 kampe i denne sæson. Hans indflydelse på banen er dog ingenlunde den samme som for få år siden, hvor han i øvrigt også vandt Ballon d’Or.
– Mennesker som Ronaldo er unikke, de er velsignede af Gud, udtaler Pepe ifølge Goal.
– Han blev velsignet af Gud og vidste, at han ville blive en af de allerbedste i fodboldens historie.
– Cristiano er den bedste og lysår foran alle andre. Han er en stille person, hårdtarbejdende og ærlig.