Presset Newcastle-boss: Bestyrelsen mødes – McClaren ikke inviteret

Presset Newcastle-boss: Bestyrelsen mødes – McClaren ikke inviteret

836
0
DEL

Newcastle har gang i en rigtig skidt sæson. Resulaterne udebliver, og nu kan det ligne, at bestyrelsen i Newcastle tager konsekvensen af de utilfredsstillende resultater.

Steve McClaren blev før den indeværende Premier League-sæson udråbt til ny manager hos Newcastle. Manageren, der tidligere har stået i spidsen for det engelske landshold, blev serviceret med prominente spillerprofiler som Georginio Wijnaldum, som kom til fra PSV Eindhoven og Aleksander Mitrovic, der blev hentet i belgiske Anderlecht.

Trods et stærkt hold på papiret har The Magpies skuffet gevaldigt i denne sæson og ligger i skrivende stund næstsidst i Premier League.

Nu lader det til, at de øverste chefer i Newcastle vil tage konsekvensen af resultaterne og fyre McClaren. Det erfarer Sportsmail.

Mediet mener at vide, at den administrerende direktør, Lee Charnley og klubbens ambassadør, Bob Moncur, tog et tog mod York for at mødes med Newcastles chef scout, Graham Carr. Her skulle manager-situationen angiveligt vendes imellem bestyrelsesmedlemmerne.

Det fjerde bestyrelsesmedlem, manager Steve McClaren, var ikke med på turen, hvorfor der nu bliver spekuleret i, hvor lang tid McClaren endnu er i spidsen for Newcastle.

På mandag skal The Magpies forsøge at hente point, når man skal spille ude mod Leicester.
 

INGEN KOMMENTARER