Real Madrids Sergio Ramos har været afsted med Spaniens landshold, men måtte lade sig udskifte i gårsdagens træningskamp mod Italien med smerter i lænden. Nu er Ramos rejst hjem fra landsholdslejren. Det skriver det spanske fodboldforbund på sin hjemmeside.
29-årige Ramos startede inde for Spanien, da de mødte Italien i en testkamp i går aftes, men måtte lade sig udskifte i pausen grundet smerter i lænden.
Smerterne har tilsyneladende ikke lagt sig over natten, og Ramos er derfor rejst hjem til Spanien for at få behandling.
Læs også: Medie: Manchester United klar med astronomisk beløb for Ronaldo & Ramos
Resten af den spanske trup fortsætter forberedelserne frem mod søndagens testkamp, hvor Romanien venter.
Venskabskampen mellem italien og Spanien sluttede i øvrigt 1-1.