Jeppe Tverskov melder sig klar til den kommende weekends udekamp i Brøndby efter flere måneders pause.
Mandag var den 22-årige midtbanespiller Jeppe Tverskov i aktion for den kronjyske klubs reservehold og fik for første gang i lang tid 90 minutter i benene.
– Det var tiltrængte 90 minutter. Jeg har savnet at spille en hel kamp. Det var første gang i tre måneders tid, så det var dejligt at det gik så godt. Jeg har ikke mærket noget til det den sidste måneds tid, så jeg har lidt ventet på at kunne få lov til at spille 90 minutter og det gik rigtig godt i dag, siger Tverskov til bold.dk.
Læs også: Analyse: Hvad kan vi forvente af Brøndby i foråret?
Det er en knæskade, der har holdt den unge midtbanespiller væk fra grønsværen, men nu føler han sig atter klar til kamp, når Randers FC tørner sammen med Brøndby IF på den københavnske vestegn i weekenden.
– Jeg føler mig klar. Nu kommer det selvfølgelig også an på, hvad træneren vælger, men efter de 90 minutter i dag, så melder jeg mig i hvert fald klar til weekenden.
Jeppe Tverskov kom til Randers fra Lyngby i sommeren 2014.
Læs også: Guardiola skal slippe mindst 800 milioner for nyt City-forsvar