Medier: Mulig ny Chelsea-træner vil flå Juventus for tre nøglespillere

Medier: Mulig ny Chelsea-træner vil flå Juventus for tre nøglespillere

1262
0
DEL

Britiske medier meddeler i dag, at Antonio Conte, der er i spil som ny Chelsea-træner, ønsker at flå Juventus for tre af deres nøglespillere, når og hvis han bliver udnævnt som Chelsea-træner.

Mange steder er den nuværende landstræner for Italien favorit til at overtage Guus Hiddinks post som Chelsea-træner. Dette vil ifølge de britiske medier betyde en enorm tilgang til London-klubben, hvad angår kvalitet.

De tre navne, der står øverst på Contes ønskeliste, skulle alle i skrivende stund være nøglespillere i Juventus.

For det første er der tale om Paul Pogba, der anses for at være blandt de bedste midtbanespillere i verden. Den 22-årige franskmand har eftersigende et prisskilt, der lyder på mere end 750 millioner kroner. Dermed skal Abramovich i den grad til lommerne, hvis Conte forlanger at få fingrene i Pogba.

Udover Paul Pogba, som må siges at være en ordentlig mundfuld, så er der som sagt yderligere to nøglespillere fra Juventus, som Conte eftersigende vil hive med til Chelsea. Der er tale om den italienske landsholdsforsvarer Leonardo Bonucci og Juan Cuadrado, der faktisk er ejet af Chelsea i forvejen. Selvom Paul Pogba har mange bejlere, så anses Chelsea som værende favoritterne, i hvert fald i Premier League.

Hvis Bonucci kommer til Chelsea, så bliver det efter al sandsynlighed som erstatning for John Terry, der er en færdig mand i London-klubben til sommer. Italienske medier påstår dog, at klubber som Manchester United og Bayern München også er ude med snøren efter den italienske forsvarsspiller.

Derudover kunne noget også tyde på, at Cuadrado får endnu en chance i London, hvis altså Conte overtager trænersædet. Han blev købt af Chelsea i februar 2015, men allerede i august blev han udlejet til Juventus. I mellemtiden havde Cuadrado spillet 13 kampe i Chelsea-trøjen, der ikke resulterede i et eneste mål for colombianeren.

 

 

INGEN KOMMENTARER