Rasende Werge føler sig overset efter Qureshi-skandalen: Inkompetent bestyrelse

Rasende Werge føler sig overset efter Qureshi-skandalen: Inkompetent bestyrelse

3484
0
DEL

Carsten Werge var bestemt ikke begejstret, da brancheforeningen Danske Sportsjournalister uddelte prisen som Årets Sportsjournalist til Ekstra Bladets sportskommentator Jan Jensen. Werge mener, at hans egen tv-station skulle have løbet med hæderen efter afsløringen af Michael Qureshis falske kilder. 

Den årlige prisuddeling afholdt af brancheforeningen Danske Sportsjournalister fandt sted fredag, og en af dem, der løb med hæder, var Ekstra Bladets sportskommentator Jan Jensen.

Jan Jensen fik den fornemme pris som Årets Sportsjournalist, og mens klapsalver og bifald tilfaldt den dygtige journalist efter sin afdækning af det internationale håndboldforbund IHF, stod fodboldkommentator og tv-vært Carsten Werge fortørnet tilbage.

Werge mener, at han selv og Viasat skulle have vundet den ærefulde pris efter deres afsløring af Michael Qureshi og hans falske kilder.

– Jeg synes ikke det er i orden. Jeg synes selvfølgelig, at Viasat skulle vinde den pris. Vi er måske klassens frække dreng, men nogle gange er det os, der sætter trenden for journalistikken, siger Werge ifølge BT.

Læs også: Sydsiden-indgang får nyt navn

Dernæst stillede han store spørgsmålstegn ved brancheforeningens bestyrelse.

– Bestyrelsen i Danske Sportsjournalister har ikke den kvalitet, som foreningen fortjener. Det havde betydet meget for vores station at vinde denne her pris. Den var udtryk for et holdarbejde, og vi mærkede undervejs, at det ikke er nemt at gå efter sine egne, forklarer Werge.

Læs også: Anerkendt journalist: Mourinho vil forstærke Manchester United på disse positioner

Den noget fortørnede Carsten Werge gad efter prisoverrækelsen heller ikke fotograferes sammen med Jan Jensen og den anden nominerede i kategorien, Thomas Kristensen fra TV2.

– Jeg havde ikke lyst til at være en del af det billede. Det var Jan Jensens øjeblik. Jeg har ingen bitterhed over for ham, han har gjort et stort stykke arbejde, og han har lavet god journalistik. Men jeg siger også helt ærligt, at når man afslører et bestyrelsesmedlem i foreningen, og den største medieskandale i mit arbejdsliv i sportsjournalistik, som har medført ændringer i alle mulige procedurer, så synes jeg, at Viasat skulle have vundet, og det er en inkompetent bestyrelse, der sidder, fastslår Werge til slut.

Læs også: Everton vil have den iranske Messi

INGEN KOMMENTARER