Rømer tæt på tårer efter pinlig indsats

Rømer tæt på tårer efter pinlig indsats

871
0
DEL

FC Midtjyllands André Rømer havde måske sit livs dårligste fodboldkamp i går, da han blev kørt rundt i manegen af en sprudlende Memphis Depay. 

André Rømer spillede en fin kamp i det første opgør i Herning mellem de to hold, men i returopgøret havde Memphis Depay besluttet sig for at vise, hvorfor han er 200 mio. værd.

FC Midtjyllands højreback fik det på den helt hårde måde, hvor den hollandske driblekonge blandt andet lavede tre tunneller på den stakkels Rømer.

Til sidst i kampen fik André Rømer da også et rødt kort, da han ikke kunne stille andet op end at stoppe Uniteds nummer syv ulovligt. Han var også godt træt af det efter kampen.

– Memphis kører mig rundt på røv og albuer hele kampen. Han var virkelig god og spillede i et helt andet tempo end i Herning. Jeg tror, han kørte forbi mig 10-12 gange, men det kan have været endnu flere. Jeg har aldrig været så tæt på at græde over en fodboldkamp som i aften. Jeg har det helt forfærdeligt, og det er en kamp, jeg gerne vil glemme hurtigst muligt, men som jeg desværre nok vil huske resten af livet, siger den 22-årige højreback til Ekstra Bladet.

 

INGEN KOMMENTARER