Rudi Garcia er en presset mand i Roma efter dårlige resultater, hvor det ikke har kørt for hovedstadsklubben, men hovedpersonen selv tager det meget roligt, og han frygter ikke sit job.
Det har ikke været Romas sæson indtil videre i Serie A. Hovedstadsdrengene begyndte ellers sæsonen virkelig godt og lå længe i spidsen for ligaen, men jo længere efteråret skred frem, desto dårligere begyndte man også at spille. Derfor mener mange nu, at Rudi Garcia bør være fortid i klubben, men hovedpersonen selv frygter ikke sit job, og han mener, at han har kampe til at vise sit værd for klubben.
– Jeg tænker ikke på det. Jeg har andre kampe at kæmpe. Jeg kender spillets regler, det er ikke noget problem. Jeg er fortsat motiveret, afslappet og konkurrencedygtig. Jeg tror på mine spillere, siger han på pressemødet forud for søndagens opgør mod Genoa.
– Vi bliver nødt til at vise sult og vores motivation for at vinde. En sejr er det eneste interessant resultat for os. Især lige nu, siger 51-årige Rudi Garica, som kom til klubben i 2013.
Roma møder i denne weekend kriseramte Genoa, og det skal blive til en sejr, hvis holdet vil forblive i topstriden i Serie A.