Den tidligere Manchester United-bomber, Ruud van Nistelrooy, skal fra næste sæson være en del af trænerstaben hos PSV Eindhoven.
Han nåede 150 kampe for United, og scorede 95 mål. Han fik 70 landsholdskampe for Holland, hvor det blev til yderligere 35 mål. Om nogen ved Ruud van Nistelrooy, hvor buret står, og det skal han fra næste sæson lære fra sig til de hollandske angrebstalenter i PSV Eindhoven.
Nistelrooy har på det seneste ageret assistenttræner for det hollandske landshold under Danny Blind’s kommando. Nu kan han se frem til at blive angrebstræner for u17, u19 og reserveholdene i PSV Eindhoven efter sommerferien.