Schmeichel: Vi skal ikke lade os rive med

Schmeichel: Vi skal ikke lade os rive med

769
0
DEL

Kasper Schmeichel og Leicester City tog i går endnu et vigtigt skridt mod Premier League-titlen, hvor de vandt 1-0 ude over Watford. Klubbens danske målmand vil sikre sig, at klubben bevarer roen. 

Leicesters to nærmeste forfølgere i Premier League delte i går i North London-derbyet, hvor netop Tottenham og Arsenal tørnede sammen – en kamp, der endte 2-2.

Tilmed vandt Leicester som nævnt ude over Watford, og derfor er de lige nu fem point foran Tottenham, som ligger på andenpladsen.

Med det udgangspunkt mener Kasper Schmeichel, at man skal bevare roen og lade være med at rive sig med.

– Det var en meget hård kamp, som det altid er hos Watford. Vi vidste, det ville blive en tæt kamp, og det blev det også, men vi kom op med noget magisk og er meget tilfredse, siger danskeren til Sky Sports og fortsætter:

–  Vi tager én kamp ad gangen, og det har ført os til, hvor vi er i dag. Hvis vi begynder at drømme for meget, risikerer vi at smide det på gulvet. Nu nyder vi denne sejr og bliver klar til den næste kamp.

Landsholdskeeperen vil gerne slå fast, at alt kan nå at ske endnu, hvor der stadig er ni kampe tilbage af sæsonen.

– Vi er i en god position, men meget kan ske i de næste ni kampe, og vi vil ikke lade os rive med, fastslår han.

Leicesters næste opgave er hjemme mod Newcastle United.

INGEN KOMMENTARER